Søgning Om LegatNet Kontakt Admin

Om LegatNet

Hvem/hvad er LegatNet?
LegatNet.dk er danske fonde og legaters eget legatsøgningssystem og er derfor gratis for alle brugere.

Informationen på hjemmesiden er baseret på, at det enkelte legat vedligeholder sine egne oplysningerne. LegatNet.dk er bindeled mellem legatsøgeren og legatadministratoren og er således ikke ansvarlig for oplysninger om legater og formidler heller ikke selv legater.

LegatNet.dk drives af Foreningen Legatnet, som blev oprettet i 2003 af en gruppe repræsentanter for legatudbydere- og administratorer, erhvervsorganisationer, dimittendorganisationer m.fl.

LegatNet.dk administreres af EDU – Internationale universitetsstudier – som skal sikre at LegatNet.dk tilbyder den bedst mulige information til alle legatsøgere. EDU har ingen indflydelse på tildeling af legater fra de enkelte fonde, og de studerende EDU hjælper til udlandet er ligestillede med og underlagt de samme ansøgningskrav som alle andre ansøgere til legater.

Er der noget, der ikke fungerer på LegatNet.dk?
For spørgsmål eller kommentarer til funktionalitet og design af LegatNet.dk kan skrives til info@legatnet.dk. Denne e-mail kan ikke benyttes til spørgsmål vedrørende legater og ansøgning heraf.

Alle spørgsmål vedrørende legater og ansøgning heraf skal sendes til den pågældende administrator. Spørgsmål vedr. legater sendt på ovenstående e-mail-adresse vil ikke blive besvaret.


Ansvarsfraskrivelse 
Foreningen LegatNet er frataget ethvert ansvar for rigtigheden af alle oplysninger om legater præsenteret på LegatNet.dk. Foreningen LegatNet kan ikke drages til ansvar for evt. omkostninger som brugen af LegatNet.dk kan medføre for legatsøgeren.

Legatnet

Støttes af:
KS







LegatNet udbydes i samarbejde med: